Kørekort motorcykel 

Undervisning
Undervisningen for kørekort til motorcykel består af 4 lektioner på manøvrebanen, 29 lektioners teoriundervisning, mindst 13 kørelektioner og et køreteknisk kursus på 5 lektioner. En lektion tager 45 minutter. Man skal være fyldt 18 år for at tage kørekort til motorcykel. Man kan starte på at tage kørekortet 3 måneder før ens 18 års fødselsdag.

Du har mulighed for 3 kategorier af motorcykelkort:

  • Min. 18 år for lille mc kort
  • Min. 20 år for mellem mc kort
  • 24 år for at tage stort mc kort

Har du taget et mellem mc kort som 20-årig, kan du tage stort mc kort allerede som 22-årig.
Vi giver dig muligheden for at låne påklædning til dine øvelsestimer på motorcykel.

Prøverne
Din teoriprøve til motorcykel afholdes på Kringelborg Allé 4, 4800 Nykøbing F. (Ved siden af Applus Bilsyn). Køreprøven foregår fra Nykøbing Falster Øvebane, Nordensvej 5, 4800 Nykøbing F.

Din køreprøve er delt i tre dele. Først starter du med en kontrol af din motorcykel. Herefter skal du igennem 5 manøvreprøver. Til sidst skal du ud og køre på åben vej. Kørelærer og sagkyndig vil følge efter dig i bil. Prøven tager 25 minutter.